Med en placering på Aalborg Havnefront,

på Musikkens Plads1, 9000 Aalborg,

lige ned til Limfjorden, er Musikkens Hus et smukt vartegn for hele Nordjylland. Her kan du se frem til intet mindre end en magisk oplevelse, du sent vil glemme.

Vi har gjort os umage for at finde det helt rigtige sted at afholde kongressen ud fra følgende kriterier:

  • Et sted, som er meget tæt ved vandet, da vand er livgivende og på mange måder magisk
  • Et sted, hvor rummene og symbolikken understøtter enhed, åbenhed og samhørighed
  • Et sted, med meget stor æstetik, der taler til sanserne
  • Et sted med en ganske særlig atmosfære.
  • Et sted, som er stort nok til at kunne rumme en nordisk englekongres.
  • Et sted, som har forståelse for, hvad det er for en unik oplevelse, vi gerne vil skabe den 7. oktober 2023.

Det er nogle ret vilde kriterier, som kan være svære at få opfyldt. Men det er faktisk lykkedes os at finde ét sted, som kan leve op til alle kriterierne, nemlig Musikkens Hus i Aalborg.

Musikkens Hus er et visionært musik- og kulturhus. Det åbnede i 2014 og er tegnet af arkitektfirmaet ”Coop Himmelb(l)au”. Designet bygger på vidensdeling og synergi, musik, kreativitet og kunst.

Vand har været en primær inspirationskilde til husets æstetik, hvor man fra store vinduespartier, kan nyde den smukke Limfjord.

De flydende former, som blandt andet ses ved taget til Indgangsfoyeren, i lysene i belægningen på Musikkens Plads foran huset og formen på Musikkens Hus, er inspireret af vandet i Limfjorden.

Møblerne, vinduerne og figurerne på væggene i Koncertsalen er formet som amøber og drager dermed også paralleller til vandet.

Glasgulvet i Foyeren giver et enestående lysindfald og udgør en essentiel del af husets særlige udtryk.

I 2020 er huset blevet bæredygtighedscertificeret med DNGB guld som Danmarks første koncerthus nogensinde. Musikkens Hus er dermed også skabt med tanke på at sikre en mere bæredygtig fremtid og verden.

 

Aalborg - Nordens Paris

I 2019 blev Aalborg placeret som nr. 8 på New York Times’ liste over steder i verden, der fortjener et besøg – og det er ikke tilfældigt.

Aalborg rummer noget ganske særligt. Byen har udviklet fra at være en rå industriby til at blive en lille storby med  masser historie og internationalt format. Et bybillede præget af historiske bygninger og “Steet Art”, der vidner om et rigt kunst- og kulturliv i byen.

I Aalborg er man stolt af sin historie med flere ikoniske steder som Aalborg Tårnet, Jomfru Ane Gade, byens smukke gamle gader og stræder – bare for at nævne et par ikoner. Aalborg er dog også blevet anerkendt for meget andet ende det. Ikke mindst de gastronomiske og kulturelle oplevelser i byen, er et kapitel for sig.

Den nye arkitektur i byen er også inspireret af Aalborgs rå fortid med f.eks. kulkraftværket “Nordkraft”.

“Nordkraft” har imidlertid fået en ny betydning som kraft-, idræts- og kulturcenter lige ved siden af Musikkens Hus. På havnefronten finder man også Utzoncenter, som er Aalborgs eksperimenterende arkitektur-, videns- og kulturcenter. 

Læs mere om oplevelser i Aalborg: Aalborg (enjoynordjylland.dk),