Nordisk englekongres

Speakere og musikere

Englekongressens speakere brænder for det, de gør! Det gør de på hver deres helt egen og unikke måde. Dette kommer til at stå lysende klart på scenen, så du virkelig kan få inspiration til at leve dit drømmeliv og træde ud af dine vante mønstre.

Speakere og konferencier i 2023:

"Sending love to a situation is really simple and works wonders. All you have to do is think of the situation and imagine it surrounded by a light that reminds you of love"

KYLE GRAY

Bestselling author, teacher and yogi

My mission is to help as many people get spiritually connected as humanly possible – FOREDRAGET ER PÅ ENGELSK

Med over 20 års erfaring bringer Kyle en sjov, nærværende og nytænkende tilgang til spiritualitet, der hjælper både erfarne spirituelle og spirituelt nysgerrige med at finde deres personlige evne til at forbinde sig med guddommelig bevidsthed. 

Allerede som 4-årig havde Kyle sin første spirituelle oplevelse og som teenager praktiserede han som englehvisker. I følge Kyle skal vi være bevidste om, hvilken energi vi selv er med til at sende ud i universet, da vi har poweren til at påvirke verden omkring om som ringe i vandet. Han formidler budskaber om, hvordan vi som mennesker kan vælge at gå lysets vej og løfte frekvensen i vores bevidsthed i samarbejde med englene omkring os. 

Om Kyle

Kyle er et verdenskendt multitalent inden for spiritualitet. Allerede som barn havde han evnen til at opleve, hvad der går ud over de fysiske sanser. Det er ført til at han har opdaget kraften og visdommen i englenes energi og den kraft der ligger i samarbejdet med lysende bevidsthed. Kyle er også en dybt engageret udøver af meditation, yoga, og han omfavner krystallernes visdom. Kyle Gray er bestsellerforfatter til ​​8 bøger, herunder “Spørg dine engle”, “Englehviskeren” og “Lyskriger” og Wall Street Journal Bestselleren: “Engletal”. Han været med til at skabe seks sæt englekort, der også er blevet meget populære i Danmark. Blandt andet: “Lysets vogtere” og “Engle og forfædre”.

https://www.kylegray.co.uk/about

"We are nature and, like nature, we are ever-changing"

REBECCA CAMPBELL

Bestselling author, mystic and creative

”Learn how to shift your energy and activate a sacred space, so you can develope a deeper relationship with your soul” – FOREDRAGET ER PÅ ENGELSK

Med Rebecca Campbell i koncertsalen, bliver døren åbnet til din sjæls energi, på en meget nærværende, naturlig men også magisk måde.

Rebecca mener, at vi er natur, og at vi ligesom naturen er i konstant forandring. Hun tror på, at vores sjæl altid kalder på os i et hvert øjeblik, og at hvis vi udvikler en praksis med at handle på denne hvisken fra  sjælen, kan vi opleve et nyt flow i livet. Hun kalder dette ‘at leve et sjælsguidet liv’.

Rebecca formidler visdom om sjælen, ud fra den mission at vække og genfinde det guddommelige i hverdagen. At opleve Rebecca tale og stå i sin energi, kan vække en oplevelse i dig. En oplevelse af at have hørt din egen sjæls hvisken, være forbundet til dit hjerte, få ændret din energi og blive forbundet med ligesindede. En magisk oplevelse med hjerteressonans.

Om REBECCA

Rebecca Campbell er en international bestsellerforfatter, digter, healer, ritualist, spirituel lærer, visionær og mystiker, som har været omtalt i Vogue, The Sunday Times, Oprah.com, Psychologies Magazine.

Hendes bøger, orakelkort, kurser og workshops er blevet oversat til over 20 sprog, og hun har støttet hundredtusindvis af mennesker til at ændre deres liv og besvare deres sjæls kald.

Rebecca er født i Australien og bor nu i Glastonbury, Storbritannien. Fascineret af de store mysterier, besvarede Rebecca et indre kald til hendes forfædres hellige steder og hun har siden sin ungdom haft adskillige indledende opvågningsoplevelser. Rebecca har siden 2010 arbejdet bevidst med rosen og andre planter. Før hun delte sine visioner som underviser og mystiker, var Rebecca en prisvindende grafiker.

Rebecca er den bedst sælgende forfatter til adskillige bøger og orakeldæk, herunder: ”The Rose Oracle”, ”Rise Sister Rise”, ”Light Is the New Black”, ”Letters To A Starseed”, ”Work Your Light Oracle” og ”Starseed Oracle”.

Rebecca er grundlæggeren af ”The Inner Temple Mystery School” og ”Rise Sister Rise Membership”. Hun skriver ugentligt gennem sit nyhedsbrev og hendes podcast ”Returning with Rebecca Campbell” er inspirerende lyt for spirituelle søgende og mystikere.

www.rebeccacampbell.me

”Everything that we focus on and bring into our consciousness becomes part of our individual and collective reality”.

TIM WHILD

Ascension worker, author, Atlantean, international speaker and crystal expert

”Everything that we focus on and bring into our consciousness becomes part of our individual and collective reality” . FOREDRAGET ER PÅ ENGELSK

Tim Whild er ekspert i at sanse energi på en måde, som både kan være en velsignelse og en udfordring på samme tid. Noget mange mennesker med stor sensitivitet sikkert kan relatere til. Ifølge Tim er menneskeheden og Jorden i gang med et bevidsthedsskifte og et energiskifte, som påvirker os alle – ikke mindst ubevidst. Pointen er dog, at jo mere bevidste vi bliver omkring vores egen energi på flere dimensioner, ikke mindst kollektivt, jo bedre og hurtigere kan vi løfte energien på Jorden ind i lysere og højere frekvens. Efter mange års erfaring, og bl.a. igennem sit samarbejde med Diana Cooper, har Tim gjort det til sin levevej at formidle nye energier og informationer til alle på en måde, der er letforståeligt og nem at bruge. Han anvender kraftfulde teknikker, der kan bruges hver dag, og han samarbejder på en meget naturlig og jordnær måde med for eksempel engle og stjernenergi.

Om TIM

Tim kommer fra England, og hans mission er at hjælpe så mange mennesker som muligt til at få styr på, og blive bevidste om deres egen energi. At løfte energi ind i en højere frekvens og ikke mindst at navigere i den kollektive energi er nærmest en forudsætning for, at vi I samlet flok kan træde ind i en ny tid, med større bevidsthed. 

Tim er i tæt kontakt med naturen og sanser et bredt spekter af frekvenser og dimensioner, som han sætter ord på. Tims ”energi-vejrudsigter”, er meget populære på YouTube og Facebook, hvor han har 54.000 følgere. 

Hans mål er at hjælpe så mange mennesker som muligt gennem en bevidstheds-opstignings-proces på den enklest mulige måde, mens han respekterer de individuelle og kollektive udfordringer, vi møder på vores vej.

https://www.timwhild.com/

"Life should be fun to discover."

MIA KAFKIOS

Therapist of the new world

”I deeply believe we are here to co-create. We all are puzzle pieces needed equally with our unique gifts and missions on this planet. Let´s play together. Life should be fun to discover” – FOREDRAGET ER PÅ ENGELSK

I over 27 år har Mia Kafkios arbejdet med at hjælpe sjæle til at træde ind i deres højeste potentiale gennem forskellige teknikker. Teknikkerne har ændret sig gennem årene, efterhånden som hun og energierne på Jorden har udviklet sig. 

Gennem sin formidling af bl.a. lyssprog, åbner Mia døren til andre dimensioner så kraftfuldt, at det vil være muligt for mange at mærke en fysisk påvirkning af kroppen. Mia formidler budskaber, ud fra en dyb og grundlæggende oplevelse af, at vi er her for at samskabe, da vi alle er puslespilsbrikker, der er lige nødvendige i kraft af vores unikke gaver og missioner på denne planet.

Om MIA

Mia´s egen historie og barndom har været præget af en del turbulente oplevelser, men på trods af dette, lever Mia nu det liv, hun altid har ønsket. Mia har healet de dybe sår, og samtidig med, at hun også er empat (HSP), har det taget år for Mia at hele. Og nu er disse oplevelser blevet forvandlet til hendes gaver og største styrker. Mia’s mission er at vise, at det er muligt for alle at gennemgå en kæmpe transformation ind i vores højeste potentiale.

Mia er uddannet naturfags- og idrætslærer, energiterapeut, medie, forretningsmentor, lifecoach, yoga- og meditationslærer og healer, og hendes primære mission er at hjælpe DIG med at få adgang til dine gaver, låse op for dit livsformål og dit højeste potentiale i livet.

”Du er skaberen af dit liv! Lås det hele op. Husk, hvem du kom her for at være!”.

https://miakafkios.com/

 

"Vild videnskab skaber ny bevidsthed"

ALEX RIEL

Filosof og forfatter

Vild videnskab og ny bevidsthed

Om hvorledes bl.a. kvantevidenskaben fordrer vild tænkning og bidrager til at udvikle en ny bevidsthed

Videnskabernes beskrivelser af den fysiske verden og bevidstheden udfordrer Vestens materielle verdensbilleder. Resultaterne peger i retning af et univers bestående af bevidsthed, hvilket flere af de mest prominente forskere i det 20. århundrede tilsluttede sig. Forskningen viser, at vi skal turde tænke vildt, hvis vi skal have en chance for at begribe det magiske univers, vi lever i.

Vi lever på en klode, hvor menneskeheden er nødt til at udvikle et bevidsthedsniveau, som vi hidtil kun har kendt til via beretninger om engle fra den åndelige verden. Vi ser derfor på, hvorledes mennesker kan udvikle en form for englebevidsthed her på Jorden, og hvilke metoder man kan anvende i sin personlige udvikling.

Hermed bidrager man til at skabe den nye tid, som menneskeheden i høj grad har brug for lige nu.

Om ALEX

Alex er uddannet cand.mag. i filosofi og forfatter til 8 bøger om mødet mellem spirituelle verdensbilleder og videnskaberne. Alex har i over 30 år undervist i emner vedrørende brobygningen mellem spirituelle verdensbilleder og videnskaberne.

Når man arbejder med livets store spørgsmål, skaber det også nye rammer for livet i hverdagen. Alex sætter derfor fokus på menneskers livsfilosofi, der handler om, hvordan vi tænker, føler og oplever livet.

Læs mere på: www.alexriel.com

"Vi har et livsformål kodet ind i os"

ANNE SKARE NIELSEN

Fremtidsforsker

Når fremtiden kalder, så skal vi lytte – ellers kommer den og nikker skaller

Anne Skare Nielsen rækker med sit perspektiv som fremtidsforsker ud i den fremtid, vi selv er med til at skabe – ikke mindst i kraft af vores livsformål. Som Anne siger: “Når vi dør, ryger vi tilbage i det store univers, hvor alt er evigt og perfekt og derfor også kedeligt. Så tager vi en tur mere på legepladsen her på jorden. Og for at gøre det sjovt, har vi et livsformål kodet ind i os”. Med Anne på programmet får vi perspektiver på, hvad en ny tid og fremtiden kan, når vi kollektivt radikalt ændrer tankegang og åbner for et nyt bevidsthedspotentiale.

 Om ANNE

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og orkanens øje, der kan give dig ro og fokus, så du kan træffe dine egne beslutninger baseret på fremtidens mange muligheder.

Anne er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Med sine store interesse og viden indenfor radikal forandring og transformation af tankegang, er hun som skabt til at være startskuddet på englekongressen i 2023.

Anne vækker den del af dig, der tør være passioneret og tør gå hele vejen for det, du tror på, og det du mærker er din sandhed.

Anne er uddannet biolog og kandidat i statskundskab. Anne har været medlem af Etisk Råd og er forfatter og medforfatter på en lang række bøger.

www.universalfuturist.dk/anne-skare-nielsen

"You carry ancient wisdom in your soul and DNA, collected from thousands of different lifetimes"

JESSICA TUMMINELLO

Spirituel, visionær og intuitiv digital kunstner 

“You carry ancient wisdom in your soul and DNA, collected from thousands of different lifetimes” – INTERVIEWES AF LOUISE SOFIA RØRBECH PÅ ENGELSK

Jessica Tumminello er repræsentant for en generation af unge, som har et helt naturligt spirituelt og sensitivt væsen. For eksempel har telepati med dyr altid været helt naturligt for hende.

Ifølge Jessica har verden brug for, at vi som mennesker bliver mere frie i vores måder at udtrykke os på. Hendes erfaring er, at jo mere afslappede, umiddelbare og frie vi er, jo lettere bliver det for os som mennesker, at åbne for vores intuitive og skabende evner. At være kanal for vores egen sjæl og bevidsthed fra andre dimensioner, er en mulighed for alle, på hver vores unikke måde.

Jessica har selv gået vejen fra at leve et hektisk arbejdsliv i Korea, til et nyt liv i Tyskland, hvor hun har fulgt drømmen om at udfolde sin umiddelbare kreativitet.

Det har bragt hende ind i en magisk kontakt med lyssprog og lysvæsener, som bringer meget kærlighed og visdom til menneskeheden.

Om JESSICA

Jessica kommer fra Tyskland/Italien, og hun er unik i sit arbejde som intuitiv digital kunstner, hvor hun er frontløber inden for et helt særligt flerdimensionelt sprog, nemlig lyssprog. Dette sprogs koder, energi og hellige geometri, som også findes i naturen, implementerer Jessica i sine billeder. De udsender en høj vibration, så man nærmest fysisk kan mærke en påvirkning.

Jessicas kunst opløfter og inspirerer, og ifølge Jessica kan den med sine universelle koder og lyssproget vække vores oprindelige og lysende DNA og oprindelige lysende bevidsthed. En lysende bevidsthed som ikke er begrænset af vaner og tankemønstre.

Jessica inspirerer bl.a. via sin Instagram profil ”Light being codes”,  hvor hun har 26.000 følgere.

Derudover har hun illustreret flere bøger og kortsæt, bl.a. for Engleskolen.

https://www.lightbeingcodes.com/

"For mig er livet en skole fuld af læring, en rejse som udvikler sig undervejs"

SEBBASTIAN LORANTIUS – DAGENS KONFERENCIER

Clairvoyant medie, healer og hypnotisør

“For mig er livet en skole fuld af læring, en rejse som udvikler sig undervejs”

Sebbastian vil som konferencier binde dagen sammen. Han har, siden han var barn, haft en naturlig kontakt med både engle og afdøde, og han har en bred vifte af uddannelser, viden og erfaring inden for det spirituelle felt.

Sebbastian bliver med sin jordnære, naturlige og humoristiske facon et skønt holdepunkt i løbet af dagen i koncertsalen.

Om SEBBASTIAN

Sebbastian er grundlægger af Lorantius Instituttet i København, hvor han underviser og driver en række kurser- og uddannelser inden for clairvoyance og medieskab.

Han er bl.a. kendt fra Kanal 4´s program ”Nærkontakt”, hvor han stod til rådighed som kanal for afdødekontakt.

Sebbastian har siden han var barn haft oplevelser med andre dimensioner end den fysiske: “Jeg er af den holdning, at der intet farligt, mystisk eller overnaturligt er, over den åndelige verden eller de clairvoyante evner. Tværtimod er det sund fornuft, da vi alle er i stand til at kunne føle og fornemme, samt bruge vores intuition”. 

Som 19-årig blev Sebbastian uddannet clairvoyant medie, og siden da har han erhvervet sig et bred vifte af uddannelser inden for det spirituelle felt. Bl.a. som healer og hypnotisør.

I 2015 debuterede han som forfatter til bogen: “Den spirituelle verden”.

https://www.sebbastianlorantius.dk/

Musikere

Kari Hamre

På kongressen vil Kari Hamre lade hjertets musik tone frit, kan man i den klare tone fornemme evigheden, som vi alle inderst inde rummer, og som er kærlighed. Det er i dette ”RUM” man bare ”ER” –

I AM.

Kari skaber sin egen musik, og her får hun inspiration fra den smukke natur i Skagen, hvor hun bor. Naturen har altid været en stor inspirationskilde. ”Når jeg er i naturen, hører jeg musik. Universets toner klinger sammen i harmoni. Her er alle nuancer, fra det helt fine stille til det mest kraftfulde og dramatiske. Min fornemmelse af et tonende guddommeligt univers, har altid været tilstede i mig, og det ønsker jeg formidle i min musik”. 

Om Kari

Kari Hamre er norskfødt, men har boet mange år i Danmark. At synge har altid været hendes passion, og som 11 årig begyndte hun at synge i det norske tv- og radiokor. Derefter fulgte musikstudier på Universitetet i Oslo, og af den svenske sanglærer Ingrid Sahlin, lærte hun Werbeck sang. En særlig sangteknik hvor den naturlige klang i stemmen er i fokus. Kari har bl.a. været solist med diverse kammerorkestre, men hendes repertoire spænder vidt, fra arier til folketoner, viser, jazz og pop.

Jacob Hauge

Jacob Hauge Mateo skaber som pianist musik, der taler til sjælen. Som komponist er hans passion at fremkalde indre stilhed og dyb sjælsforbindelse gennem musik.
“Der er intet, jeg ønsker mere end at komponere, spille og dele min musik på en måde, som lader ånden passere gennem mine fingre til tangenterne, og forvandle et strejf til en tone – Og så en mere. Pludselig er der skabt en musikalsk oplevelse.
Født i et øjeblik, hvor egoet ikke var opmærksomt. Processen med at komponere er lige så sød og så dyb som at blive far. Det er formålet med min musik. Jeg spiller fra hjertet og det håber jeg, du kan mærke. Det betyder alverden for mig”. 

Om Jacob

Jacob bor i Aarhus og er far til to drenge. Han har komponeret og spillet piano siden han var ung teen-ager. Under kunsternavnet “Mateo” er  han anerkendt for sin æteriske, fredsfyldte og sjælsfulde musik. Han har udgivet adskillige album. Jacob er en multikreativ iværksætter og han arbejder også som lydproducer og vokalist. I  2016 grundlagde han Holistisk Center i Aarhus, som er et populært alternativt og helhedsorienteret mødested i Aarhus.

Paul Luftenegger

Paul Luftenegger er komponist, pianist og sanger og hans musik  inspirerer til kærlige og fredelige øjeblikke med stor vægt på selvkærlighed og selvværd. Paul ønsker med sin musik at forbinde dig med den kilde af lys, du kommer fra og at vække dit hjerte og din visdom. Han bringer englenes blidhed, kærlighed og visdom ind i sine tekster, og på kongressen kan du opleve ham LIVE på scenen, hvor hans musik  spiller sammen med Jessica Tumminellos intuitive digitale kunst.  Oprah Winfrey: 
“Beautiful CD’s Lovely Lovely Lovely. You Bring Great Solace, Peace, Comfort and Joy.”

 

Om Paul

Paul Luftenegger er en international (canadisk) musiker og sangskriver, der gennem sin musik inspirerer og fremmer global kærlighed, nærvær og venlighed. Han har udgivet flere albums og turnerer bl.a. sammen med Bruce Lipton. Paul spillede også for den verdensberømte forfatter Louise L. Hay –  ved hendes 90-års fødselsdagsfest, og vi er heldige, at Paul er på Europaturné til oktober og lægger vejen forbi Aalborg.